Fysiurgisk massage, behandling af idrætsskader, rygterapi og akupunktur
Jeg hedder Eva Büchler og er født i 1966. Jeg har nu igennem 15 år arbejdet med massage og manuel terapi. Min behandlingsmetode er bl.a. baseret på den amerikanske tradition for Manual Medicine, som den er repræsenteret hos Philip Greenman, og som især kan karakteriseres ved at tænke kroppens generelle balance og holdning i forhold til det lokale problem og ved brug af diverse mobiliserings og bløddelsteknikker til opretning af kroppen. Min primære uddannelse er taget over 4 år på Lasota Terapi Akademi, og dertil kommer en lang række kurser, heriblandt Cyriax’s fysioterapi, flere overbygningskurser omkring bækkendysfunktioner, kursus i bindevævsmassage, lægning af Kinesiotape, triggerpunkter mm.
Derudover arbejder jeg også som qigong instruktør, hvor helbredsstyrkende bevægelser og mental balance er centralt.
Du kan i øjeblikket IKKE bestille tid online hos mig,. Tidsbestilling på tlf. 2172 4308, enten ved at skrive en besked eller ved at ringe.
REGLER i klinikken for at minimere al smitte:
30 min 295 kr
60 min 495 kr
90 min 695 kr
Klippekort til 5 x 60 minutter 2250 kr
Ungdomsbehandling 30 min 250 kr ( til 16 år incl.)
Ungdomsbehandling 60 min 450 kr ( til 16 år incl.)
En behandling koster det samme, uanset hvad den kommer til at bestå af. Du kan have dine særlige ønsker og jeg giver mit bud på, hvad der vil være godt for dig, og sammen finder vi ud af den rigtige behandling for dig, også under hensyntagen til din generelle fysiske tilstand. Det har jeg valgt, fordi det giver mig mulighed for at arbejde håndværksmæssigt og i overensstemmelse med din person og særlige problemstillinger.
Jeg tænker lidt ud fra kroppens helhed og ønsker at finde årsag til symptomer, og et typisk eksempel kunne være at jeg vælger at rette ryg og bækken, for at få en muskelskade i benet til at komme sig hurtigt, naturligvis kombineret med terapi på skaden.
Et andet eksempel er, at jeg gerne mobilisere leddene i ryggen inden massagen, hvis jeg kan se, at låste led er årsag til smerter. Dette gøres vha. bløde teknikker som artikulering og muskelenergiteknik. At mobilisere omkring rygleddene giver frihed og god cirkulation omkring rygnerverne, hvilket indirekte gavner funktion og flow i hele kroppen.
Jeg informerer dig om mulighederne og du kan vælge til og fra og naturligvis også bare nøjes med en afslappende, dyb massage.